Har du lavet en hensigtserklæring til din online markedsføring?

hensigtserklæring

Hvad er en hensigtserklæring?

En hensigtserklæring skal bruges til at svare på spørgsmålet:
HVORFOR har jeg en kunstside på Facebook - en Instagram profil, etc.
Et svar, til både dig og til dine kunder.

Det er en opskrift på, hvilke aktiviteter du skal have på dine online markedsførings platforme.
(Facebook, Instagram, hjemmeside, pressemeddelsesle, etc.)
Hvor skal fokus være?
Hvilke værktøjer skal bruges,
Etc.

Den skal bruges til at evaluere på brugen af dine platforme.

 

hensigtserklæring - tjekliste

Der er to sider af en hensigstserklæring:

Ekstern hensigtserklæring:
Forestil dig, at det er det, man kan skrive på mælkekarton 😉 Det, man fortæller brugerne.

Intern hensigtserklæring:
Det er dét du fortæller dig selv og dine samarbejdspartner (Forretningsdelen)

Det er ikke nok, at have til hensigt at sælge

Din eksterne hensigtserklæring skal handle om KUNDEN.
Dit fokus skal være på, hvad kunden har brug for - er interesseret i
- og hvilke udfordringer kunden har, i forhold til at købe kunst af dig.
(Penge, størrelser, transport, etc.)

 

Eksempel på hensigtserklæring for Facebook

EN FORLYSTELSESPARK

Forlystelsesparken skal være på Facebook fordi (Intern Hensigtserklæring)

  • Vi vil gerne være afslapningsoriterede – og derfor er det vigtigt, at skabe relationer, dialog og interaktioner på en platform, hvor man kan være nærværende.
  • Samarbejde med andre attraktioner i området - Linke til Danmarks Akvariet og Amager Strandpark.
  • Hurtig kundeservice – at kunne hjælpe besøgende direkte, når de har spørgsmål omkring parkens faciliteter, etc. (Holde kunden i hånden)
  • Kombinere Facebook med en App, der kan bruges under besøg i parken. (Kort, info, tilbud, ”her er køen kortest”, etc.)

Hvorfor skal brugerne følge denne side? (Ekstern hensigtserklæring)

Forlystelsesparkens formål med Facebook er, at vi vil skabe nære relationer med vores gæster, via video og billeder give dem en ”som-at-være-der-selv-oplevelse”, lave løbende opdateringer, konkurrencer, rabatter med vores samarbejdspartnere og være kundeminded via bl.a. livechat, hurtig responstid og være en informationsplatform for vores gæster.

 

 

Hensigtserklæring

Din hensigtserklæring er din guide

Det er den korte beskrivelse af din målsætning
Den er en form for opskrift, som du skal følge.
- og evaluere efter.

Din hensigtserklæring til Facebook er ikke den samme, som hensigtserklæringen til din hjemmeside.
Her er der nemlig 2 forskellige formål - og måske også 2 forskellige målgrupper.

 

Sådan kommer du i gang med dine hensigtserkæringer

Først og fremmest skal du have styr på dine overordnede målsætninger.
Læs mere om målsætninger her

Stil så dig selv disse spørgsmål:
HVORFOR skal jeg være på Facebook/instagram - have en hjemmeside - skrive et nyhedsbrev, etc.?
- Jeg skal skrive nyhedsbrev, fordi det giver mig direkte kontakt til mine eventuelle kunder

HVORDAN skal jeg være på sociale medier - have en hjemmeside, etc.?
- Jeg skal skrive på en naturlig måde - i dagligdags tale - så jeg kan skabe fornemmelsen af relation.

HVAD skal jeg bruge/gøre på.........?
- Jeg skal skrive om udstillinger, processer, frustrationer og glæder. Jeg skal vise gode billeder og skrive de gode historier.
Kunstnere kan få flere teknikker og processer at vide; mens ikke kunstnere får flere tanker om billederne.
Jeg vil sige tak og skabe mulighed for salg, gennem evt. rabatter og VIP muligheder

HVORNÅR skal jeg bruge.......?
- Jeg skal skrive nyhedsbrev engang om måneden - og ellers, når det er relevant for mine læsere (NYHEDER)

HVEM skal jeg henvende mig til?
- Jeg skal henvende mig til den målgruppe jeg skriver til. Kunstnere og ikke kunstnere får hver sit nyhedsbrev.

 

Det fører dig til en intern hensigtserklæring:

Jeg vil skrive nyhedsbrev mindst en gang om måneden, så jeg kan kommunikere direkte med mine potentielle kunder.  Derudover vil jeg sende korte, relevante nyheder, når der opstår noget nyt - eller en udstilling er ovre.
Gennem personlige historier og billeder, samt dagligdags tale, vil jeg skabe relationer og interesse.
Jeg vil informere om udstillinger, process og tanker, samt give rabatter og VIP muligheder.
Ved at bruge 2 segmenter, kan jeg skrive direkte til den enkelte målgruppe.

 

Den Eksterne hensigtserklæring:

Mit [brug dit galleris navn i stedet] nyhedsbrev giver dig mulighed for at følge med i processen.
Èn gang om måneden får du tanker, billeder og fortællinger fra tegnebordet.
Du får info om udstillinger - og får selvfølgelig de bedste tilbud på tegninger.

 

Leg med din eksterne hensigtserklæring, så den bliver tiltrækkende for dine følgere / kunder.

 

hensigtserklæring - platforme

Brug din hensigtserklæring som tjekliste

Find din hensigtserklæring frem, når du har lavet et opslag
- eller en tekst.
 
Tjek, om du har fulgt din opskrift.
Passer indholdet med din målsætning?
Har det nogen relevans?

 

God fornøjelse med at lave en hensigtserklæring til dine platforme.
HUSK: du kan ikke bruge den samme hensigtserklæring til dem alle.

Tag én ad gangen
- og prøv det af.

Skriv endelig i kommentarfeltet herunder, hvis du har spørgsmål.
(Må gerne deles på Facebook)

- Maiken

Del gerne med dine kunstvenner: